Start
Op


Nyt fra bylauget
 

Foråret folder sig ud, sommeren står på spring og for bestyrelsen er en ny sæson atter i gang.

Efter knap et år er bestyrelsens fotoprojekt nu ved at være afsluttet. Fra først i juni vil vores dygtige webmaster Henrik Jørgensen lidt efter lidt lægge billeder af det gamle Appenæs ind på hjemmesiden: www.appenaes.dk Klik ind og se, hvordan Appenæs så ud for ca. 100 år siden og frem til 1970.

Det er et krævende og stort arbejde, som bestyrelsen er glad og taknemmelig for, at Henrik Jørgensen har påtaget sig. Stor og varm tak for denne gode hjælp til at få fotoserien på nettet.

I april måned uddelte vi "en venlig reminder" om kontingent, som mange beboere har reageret positivt på.

"Frivillige hænder" og bestyrelsen har givet byjorden et nødvendigt forårseftersyn. Blandt andet har vi fjernet vildthegnet omkring egetræerne ved den åbne plads i Sandbakken. Vi henstiller dog, at man færdes med forsigtighed i dette område. Vi glæder os over, at mange beboere næsten dagligt lægger motionsturen eller lufteturen gennem byjorden og undervejs nyder naturens skiftende gang.

Venlig hilsen og god sommer

p b v
Karen Terkelsen