Informationerne herunder er opsat anderledes end på planchen.


Landsbyen Appenæs

Appenæs, som nævnes i 1205, er en middelalderlig landsby ved østsiden af Susåens udløb i Karrebæk Fjord. Navnets forreste led Appe- kan man desværre ikke tyde i dag. I 1700-årene forsøgte man at forklare navnet med abbeden på Skovkloster og skrev derfor i en periode Abbednæs. Andre har forsøgt at forklare navnet med abild- (æble).
Den middelalderlige landsby bestod i 1400-årene af 10 gårde og et par huse. Skovkloster ejede de fleste af disse. Placeringen ved Susåen afspejler sig i Skovklosters regnskaber fra 1467-81 derved, at 5-6 gårdfæstere betalte afgifter til Skovkloster i form af arbejde med at fiske eller ved at betale med fiskegarn, bl.a. geddegarn. Landbruget giver sig tilkende ved betalinger med havre og  byg, høns, gæs, lam, en hest, enkelte stude og køer. Andre betalte med brunt og grønt lærred og klæde.
I 1560 overtog Herluf Trolle godset Skovkloster/Herlufsholm med 10 gårde i Appenæs. Ved udskiftningen i 1794 blev 5 gårde liggende i den gamle landsby, medens et par gårde flyttede ud på landsbyens marker. Skellene mellem de udskiftede gårde kan endnu anes som skel i parcelhuskvartererne omkring Appenæs, hvor man i dag kan finde mindst 15 bindingsværkshuse, som stadig minder om den gamle landsbys gårde og huse.

 Fiskeri

Siden middelalderen har man fisket i Appenæs. De gamle erhvervsfiskere opbevarede indtil ca. 1965 deres garn i garnhytter, beklædt med rør, som fiskerne mejede langs Susåen ved vintertide. Rør er velegnet  til at isolere og skabe luft  til garnene. Endnu eksisterer en halv snes af de gamle garnhytter langs Susåen.
Af de gamle tjæreovne, kaldet kutkedler eller barkgryder, er der kun to tilbage, henholdsvis ved Gødsholmvej og ved Fjordvej. I tjæreovnene blev bomuldsgarnene kogt mindst én gang om måneden fra april til november. Da man omkring1950  gik over til at anvende garn af nylon, blev ovnene overflødige.
De gamle erhvervsfiskere har op til ca. 1950 gravet og vedligeholdt de mange render  fra Susåen helt op til garnhytterne og tjæreovnene, således at  fiskerne kunne fortøje deres både tæt ved arbejdet i land. I dag bruges  og vedligeholdes garnhytterne af lokale hobbyfiskere.

 Fra sejlrute til stille idyl

I gamle dage passerede pramdragernes træksti Appenæs, og helt op til 1938 lå Appenæs lige ud til den sejlende trafik, idet alle skibe og pramme til og fra Næstved fulgte Susåens gamle løb. I 1938 åbnede man Næstveds ny havn med kanal. Derved kom Appenæs til at ligge isoleret ved den afsnørede del af Susåen. I de seneste årtier er Susåens bred rykket længere ud på grund af opfyldning med  jord og sten samtidig med, at rørskoven gror til.
Hvad Appenæs har mistet i sejlende trafik, har byen vundet i fred, ro og idyl. Fra Appenæs er der smukke udsigter over Susåen, Grimstrup Lund, Evens gamle udløb, spidsen af Ydernæs og Karrebæk Fjord med Gavnø. Her trives på alle årstider et rigt fugleliv.

 Appenæs Bylaug

Appenæs Bylaug er oprettet i 1950, bl.a. med det formål at passe den fælles byjord og sikre offentlig adgang til byjorden i Appenæs og langs stien ved Susåen.

Foto1: Tjæreovn ved Fjordvej

 

Foto 2: Garnhytte og stejleplads ved Gødsholmvej.

Foto 3: Udsigt over Susåens udløb i Karrebæk Fjord

 

Herover kort over Appenæs med marker, opmålt 1793 forud for udskiftningen 1794. Herunder kort over Appenæs i dag. På de to kort er de 5 gårde, som efter 1794 forblev i landsbyen, markeret med rødt. To gårde flyttede ud på markerne, medens den sidste gård blev nedlagt. Landsbyens huse i 1793 er markeret med grønt. Stien langs med Susåen er markeret med brunt, det gamle åløb med blåt.

 
Matrikelkortet fra 1793 i større format

Planchen er udarbejdet i samarbejde mellem Appenæs Bylaug, Landinspektørfirmaet Toft og Malmskov, Næstvedegnens lokalhistoriske Arkiv, Næstved Museum og Teknisk Forvaltning, Næstved Kommune.
Planchen er sponseret af Agenda 21 Borgergruppen