Informationerne herunder er opsat anderledes end på planchen.


Sandbakken med Sandgraven er i dag et rekreativt område for lokale beboere og alle andre. Hvornår man begyndte at grave sand og grus i dette område vides ikke, men da landsbyen Appenæs ved de store landbrugsreformer i slutningen af 1700-årene blev kortlagt, blev området på kortet kaldt Byens Sandgrav. 

Ved udskiftningen af Appenæs i 1793 fik hver enkelt fæste-gård samlet sin jord i ét stykke, og hver gård og hus med tilhørende jordstykke fik et matrikelnummer 1. 

 

Udsnit af udskiftningskort over Appenæs 1793 1 Udsnit af udskiftningskort over Appenæs i 1793. Fæstegårdenes jorder ligger som lagkagestykker ud fra byen med matrikelnumrene 1, 2, 3, 4, 5. Midt i matrikel nr. 2 ligger Fælles Sandgrav på 40.480 alen2. Gårdenes matrikelnumre fra 1793 afspejler sig i dag i villaparcellernes matrikelnumre, fx matr. nr. 1ay, 2dr osv.       


Midt i matrikel nr. 2, som på den tid blev drevet af unge Ole Larsen, lå Byens Sandgrav
2 , hvortil en markvej førte op. Denne fælles sandgrav fik ikke matrikelnummer, da den netop var fælles for alle i Appenæs. 

I sandgraven kunne fæstebønder og andet godtfolk i Appenæs frit hente sand og grus til byggeri, veje og til at strø i staldene osv. Desuden har områdets børn brugt stedet til legeplads; på et tidspunkt blev en særlig skråning brugt påskemorgen til at ”trille æg” på.

Sandgraven er i dag matrikuleret, men ejes stadig i fællesskab af alle i Appenæs 3

I 1950 blev Appenæs Bylaug oprettet for blandt andet at passe den fælles sandgrav. Bylauget gik straks i gang med en plantning i Sandgraven.  Samtidig var der fortsat mulighed for, at lokale beboere kunne hente sand fra andre dele af Sandgraven. Helt frem til 1956 havde bylauget en mindre indtægt ved at sælge sand til folk uden for Appenæs.  

Fra 1961 til 1965 lejede Bylauget Sandgraven ud til Næstved Skytteforening, som i den bageste del af området etablerede en 50 meter lang skydebane med en betonmur til beskyttelse af ham, der betjente skydeskiverne, og en jordvold bag ham til at opfange projektilerne. 

3 Markering af Sandgraven.


Skydningen måtte imidlertid indstilles i forbindelse med en villaudstykning i slutningen af 1960erne. Denne udstykning lå omkring Sandgraven og på markerne, der hørte til Appenæsgård
4, og svarer i dag til grundene omkring vejene Sandbakken og Hedetoften. 

For at afrunde udstykningen Appenæs Syd blev området med Sandgraven udvidet med arealer fra udstykningen, så der blev skabt et sammenhængende rekreativt område fra Gavnøvej til og med Sandgraven. Hele området fik navnet Sandbakken, der i dag administreres dels af Grundejerforeningen Appenæs Syd, dels af Appenæs Bylaug. 

I det kuperede landskab med gamle og nye træer er der anlagt en boldbane, opsat borde og bænke og anlagt stier, så man kan gå rundt og fra de høje punkter nyde udsigten ud over Karrebæk Fjord, Gavnø og det flade landskab mod syd. I det sydøstlige hjørne er der forbindelse til en sti bag om villakvarteret og ud til den gamle kirkesti over marken til Fladsåen og vejen til Vejlø.

4 Appenæsgård ca. 1945. Markvejen førte fra byen ud til Sandgraven. Stuehuset til Appenæsgård eksisterer stadig på Sandbakkevej 3.                     NLA B 6052

 
Udskiftningskort i større opløsning

Planchen er udarbejdet i samarbejde mellem Appenæs Bylaug, Landinspektørfirmaet Toft og Malmskov, Næstvedegnens lokalhistoriske Arkiv, Næstved Museum og Teknisk Forvaltning, Næstved Kommune.
Planchen er sponseret af Agenda 21 Borgergruppen