Evald Larsens arbejde, bolig og familie

Evald Larsens navn er tæt forbundet med Appenæs Bylaug, som han og andre mænd fra landsbyen i 1950 tog initiativ til at oprette.Det lå dem stærkt på sinde, at Sandbakken og byjorden skulle bevares på byens hænder som fælles ejendom og med fri adgang for alle. Evald Larsen blev byens første oldermand og fortjener stor anerkendelse for sin store indsats for at bevare byjorden som fælleseje.

Vi har modtaget en hel del billeder, der kan være med til at beskrive Evalds familierelationer, hans bolig, arbejdsliv samt hans tilknytning til Appenæs, hvor han blev født i 1912.

Evald Larsens forældre, Hans og Katrine Larsen, boede på Attebergvej. Til deres hus hørte en stor grund på ca. 1 hektar (10.000 m2). Efter faderens død købte Evald Larsen af sin mor for 850 kr en større del af grunden på Attebjergvej. Her byggede han sit hus i 1934. Der ligger idag 5 huse på hans forældres grund.

Det efterfølgende billede er taget ca. 1912 foran huset på Attebjergvej.
Evald Larsen blev gift med Edith. Her ses parret med deres førstefødte datter Jonna foran huset på Appenæs Bygade 71. (ca.1935)
Evald Larsen som etårig på armen af sin mor, Kathrine Larsen, ved storebroderen Hennings konfirmation. Henning står yderst til højre. Yderst til venstre på bænken sidder Evald Larsens far, Hans Larsen.I midten sidder Evalds ældste søster, Erna. De fire børn nederst er fra venstre: Ejnar, Kaj, Frits og Marie.
Edith Larsen med ældste datter Jonna. (august 1935
Edith Larsen omgivet af fem børn. Nr.2 fra venstre er sønnen Frede Larsen. Bagerst står hendes forældre Peter og Trine Andersen.
Pigerne fra venstre er Inge, Bente og Jonna, bagved deres mor Edith Larsen.
Evald Larsen arbejdede som mælkekusk fra ca. 1935 – 1960. Her holder han foran mejeriet.
Evald Larsen bringer mælk ud i Næstved bymidte. Hjørnet af Sct. Mortensgade og Jernbanegade.
Appenæs Bygade 71 dannede rammen om familiens liv fra 1934 og ca. 50 år frem. På den store grund bag huset var der tumleplads til de syv børn, stor køkkenhave, plads til et par grise og mulighed for udvidelse med ”kyllingehuset”, hvor Evald og Edith opdrættede kyllinger og fjerkræ, som i nogle år gav en god og sikkert tiltrængt ekstraindtægt. ”Kyllingehuset” blev revet ned ca. 1965.
Åse og Knud med de “Hvide italienere” i haven til Appenæs Bygade 71
Åse og Knud med de “Hvide italienere” i haven til Appenæs Bygade 71
Evald Larsens søn Frede foran Appenæs Bygade 71 ca. 1963.
Evald Larsen og heksen i en lille hyggestund, inden det går løs i Sandbakken.
I sin båd ved Susåen skabte Evald Larsen årets heks. Hun blev udstoppet med tang og iklædt en af Ediths gamle kjoler. Her står hun nu som galionsfigur i båden, klar til afgang.
Denne gang afventer heksen sin skæbne i kurvestolen.
Fra først i halvtresserne foregik Sankt Hansaften i Sandbakken. Det var Evald Larsen, der sørgede for heksens tilstedeværelse på bålet, og en fast tradition var, at turen til Sandbakken foregik med traktor og vogn igennem hele landsbyen med truttende horn, som signal til beboerne om snarligt fremmøde.
Evald Larsen gør bålet klar. Slutningen af 1950-erne
Evald og Edith Larsen fotograferet i forhaven Appenæs Bygade 71 ved deres sølvbryllup i oktober 1960
Efter et travlt arbejdsliv kunne E. Larsen og Edith fra sidst i 60-erne og først i 70-erne glæde sig over at tage på charterferie sydpå, blandt andet med Fladså Turist. Også fra disse ferier rummer dagbøgerne små snapshots og finurlige tegninger med sans for sjove detaljer og fine kommentarer om det sociale samvær på turen.
Evald Larsen på bustur med Fladså Turist i begyndelsen af 1970`erne.
Evald Larsens forældre, Kathrine og Hans Larsen, efter deres sølvbryllup 13. maj 1923
Evald Larsen på havearbejde med sin mor, Kathrine Larsen, i haven til forældrenes hus på Attebjergvej.
Edith Larsens forældre med børnene Edith og Egon. (ca.1919)
Bryllupsselskabet ved Peter og Trine Andersens bryllup i Roholte 1913.
Brudeparret, som er Edith Larsens forældre, ses i midten af billedet.
Edith Larsens forældre med børnene Edith og Egon. (ca.1919)
Edith Larsen på sin 18 års fødselsdag i 1933