Informationerne herunder er opsat anderledes end på planchen.
Landsbyen Appenæs.
Appenæs, som nævnes i 1205, er en middelalderlig landsby ved østsiden af Susåens udløb i Karrebæk Fjord. Navnets forreste led Appe- kan man desværre ikke tyde i dag. I 1700-årene forsøgte man at forklare navnet med abbeden på Skovkloster og skrev derfor i en periode Abbednæs. Andre har forsøgt at forklare navnet med abild- (æble).
Den middelalderlige landsby bestod i 1400-årene af 10 gårde og et par huse. Skovkloster ejede de fleste af disse. Placeringen ved Susåen afspejler sig i Skovklosters regnskaber fra 1467-81 derved, at 5-6 gårdfæstere betalte afgifter til Skovkloster i form af arbejde med at fiske eller ved at betale med fiskegarn, bl.a. geddegarn. Landbruget giver sig tilkende ved betalinger med havre og byg, høns, gæs, lam, en hest, enkelte stude og køer. Andre betalte med brunt og grønt lærred og klæde.
I 1560 overtog Herluf Trolle godset Skovkloster/Herlufsholm med 10 gårde i Appenæs. Ved udskiftningen i 1794 blev 5 gårde liggende i den gamle landsby, medens et par gårde flyttede ud på landsbyens marker. Skellene mellem de udskiftede gårde kan endnu anes som skel i parcelhuskvartererne omkring Appenæs, hvor man i dag kan finde mindst 15 bindingsværkshuse, som stadig minder om den gamle landsbys gårde og huse.
Fiskeri
Siden middelalderen har man fisket i Appenæs. De gamle erhvervsfiskere opbevarede indtil ca. 1965 deres garn i garnhytter, beklædt med rør, som fiskerne mejede langs Susåen ved vintertide. Rør er velegnet til at isolere og skabe luft til garnene. Endnu eksisterer en halv snes af de gamle garnhytter langs Susåen.
Af de gamle tjæreovne, kaldet kutkedler eller barkgryder, er der kun to tilbage, henholdsvis ved Gødsholmvej og ved Fjordvej. I tjæreovnene blev bomuldsgarnene kogt mindst én gang om måneden fra april til november. Da man omkring1950 gik over til at anvende garn af nylon, blev ovnene overflødige.
De gamle erhvervsfiskere har op til ca. 1950 gravet og vedligeholdt de mange render fra Susåen helt op til garnhytterne og tjæreovnene, således at fiskerne kunne fortøje deres både tæt ved arbejdet i land. I dag bruges og vedligeholdes garnhytterne af lokale hobbyfiskere.
Fra sejlrute til stille idyl
I gamle dage passerede pramdragernes træksti Appenæs, og helt op til 1938 lå Appenæs lige ud til den sejlende trafik, idet alle skibe og pramme til og fra Næstved fulgte Susåens gamle løb. I 1938 åbnede man Næstveds ny havn med kanal. Derved kom Appenæs til at ligge isoleret ved den afsnørede del af Susåen. I de seneste årtier er Susåens bred rykket længere ud på grund af opfyldning med jord og sten samtidig med, at rørskoven gror til.
Hvad Appenæs har mistet i sejlende trafik, har byen vundet i fred, ro og idyl. Fra Appenæs er der smukke udsigter over Susåen, Grimstrup Lund, Evens gamle udløb, spidsen af Ydernæs og Karrebæk Fjord med Gavnø. Her trives på alle årstider et rigt fugleliv.
Appenæs Bylaug
Appenæs Bylaug er oprettet i 1950, bl.a. med det formål at passe den fælles byjord og sikre offentlig adgang til byjorden i Appenæs og langs stien ved Susåen.
Matrikelkortet fra 1793 i større format
Planchen er udarbejdet i samarbejde mellem Appenæs Bylaug, Landinspektørfirmaet Toft og Malmskov, Næstvedegnens lokalhistoriske Arkiv, Næstved Museum og Teknisk Forvaltning, Næstved Kommune.
Planchen er sponseret af Agenda 21 Borgergruppen